Bookshelf
Technique
Læger bør bedøve området omkring sårene, før de påbegynder reparationen. Anæstesi kan opnås med en regional auriculær blokade eller ved at injicere bedøvelsesmiddel ind i eller omkring sårkanterne. En fordel ved at anvende en regional blokade er, at sårkanterne ikke vil blive forvrænget af indførelsen af bedøvelsesmidlet, og en sådan blokade vil give total anæstesi til størstedelen af øret, undtagen concha og meatus. For at udføre en regional aurikulær blokade indfører lægen et bedøvelsesmiddel i en kasse- eller diamantform omkring øret. Dette udføres ved at injicere et bedøvelsesmiddel i form af et “V”, et nederst i forhold til øret og et omvendt “V” i forhold til øret. Begynd med at indsætte nålen nederst i øret nær øreflippen og sigt mod mastoidprocessen. Træk nålen tilbage, mens der instilles 1 ml anæstetikum pr. tomme væv i et subkutant plan for at undgå bedøvelse af ansigtsnerven. Ved hjælp af samme teknik indføres nålen fra samme udgangspunkt mod huden anterior tragus, og der indgives bedøvelsesmiddel, mens nålen trækkes tilbage. Derefter injicerer lægen et bedøvelsesmiddel i et omvendt “V”, idet han starter fra huden over øret og igen sigter mod mastoid, efterfulgt af instillation af en linje af bedøvelsesmiddel fra startpunktet over øret mod huden anterior tragus. Der skal afsættes 5-10 minutter til fuldstændig anæstesi, og man skal sørge for at teste patientens fornemmelse, før reparationen påbegyndes.
Når patientens sår er blevet renset, forberedt og området bedøvet, kan reparationen nu påbegyndes. De vigtigste principper for reparation af en kompleks øreskade er korrekt tilpasning af brusk for at bevare æstetikken og sikre, at den overliggende hud kan dække brusk tilstrækkeligt. Brusken i sig selv er avaskulær og er afhængig af, at huden dækker den for at få sin blodforsyning. For at påbegynde reparationen skal man sikre sig, at huden kan dække den udsatte brusk. Hvis huden ikke kan strække sig til at dække brusk, kan der udskæres op til en trekantet kile af brusk på op til 5 mm gennem spiralen uden at påvirke ørets form/æstetik og funktion væsentligt; alt større end dette kan kræve lokale klapper til dækning eller en trinvis reparation. Små øreflænger kan sutureres med enkle afbrudte eller løbende suturer gennem den overliggende hud. Når der er betydelig bruskinvolvering og deformitet af øret, er det vigtigt, at brusk genjusteres med dybe suturer, f.eks. 5-0 Monocryl, for at genskabe tilnærmelsen til den skadede brusk i et separat lag. Ideelt set bør suturer kastes gennem det ydre perichondrium snarere end gennem hele selve bruskbrusken, da bruskbrusken har større tendens til at trække sig igennem eller rive op. Når det er sagt, kan der om nødvendigt anvendes suturer gennem selve brusken, og horisontale madras-suturer er mindre tilbøjelige til at skære/rive brusken over eller rive den over. Dybe suturknuder bør begraves. Forsøg at bruge så få dybe suturer som muligt for at få en god tilpasning, da hver dyb sutur fungerer som et fremmedlegeme og øger sandsynligheden for infektion. Derefter skal lægen lukke den overliggende hud med 5-0 eller 6-0 simple afbrudte suturer med 2 til 3 millimeters mellemrum.
Når lacerationen er blevet repareret, er det vigtigt at anbringe en trykforbinding på øret for at forhindre hæmatomdannelse. Der kan anvendes flere forskellige modaliteter. En almindelig metode er at påføre en petroleum-gennemvædet gaze på området over lacerationen, normalt omkring antihelix eller scapha, og ind i helixen, og pakke den tæt mod den tilstødende hud. Dernæst påføres en gazevæske over hele øret, og gazen holdes på plads med en gazebandage, der er viklet om patientens hoved. En anden mulighed er at anvende en række enkle afbrudte “quilting”-suturer på en gennemgående måde. Dette kan gøres ved at gennembore det bageste aspekt af auriklen med sutur og derefter gå 1 centimeter fremad superior, før man går tilbage gennem det forreste aspekt af auriklen og binder knuden bagerst. Disse suturer skal placeres med nogle få millimeter mellemrum og dække hele den øreflade, hvor der kan være risiko for hæmatomdannelse. Dette kan også udføres i form af madras-suturer. Bolstering er en anden mulighed for forebyggelse af hæmatomdannelse, hvorved et bolster syes mod aurikelens anteriore overflade. Endelig kan der laves en gipsform af aurikeloverfladen for at komprimere hudoverfladen og forhindre hæmatomer; dette er dog mere tidskrævende og er måske ikke praktisk i en akut situation. Bolsteret og eventuelle ikke-absorberbare suturer bør fjernes efter 5-7 dage. På nuværende tidspunkt er der ingen solide data, der understøtter rutinemæssig brug af profylaktisk antibiotika ved øreskader, herunder dem med eksponeret brusk før reparation, men i praksis ordineres de dog rutinemæssigt og bør dække Pseudomonas. ,,
Hvis en fuld tykkelse af en laceration kun efterlader en lille hudstængel, der fastgør den afulserede del til resten af øret, er det indiceret at konsultere en otolaryngolog eller plastikkirurg med henblik på reparation. Dette kan håndteres enten som beskrevet ovenfor, med omhyggelig reparation i flere lag, eller via en trinvis reparation. En trinvis reparation indebærer ofte, at det afulserede segment afepitheliseres og begraves i en postaurikulær lomme for at give mulighed for re-vaskularisering af brusk. Ved en anden procedure løftes denne konstruktion tilbage på pinna, og ofte er der behov for et posteriort hudtransplantat. Komplette avulsioner af øret kan også behandles på denne måde, selv om der også er beskrevet forsøg på mikrovaskulær reimplantation på skadestidspunktet.