Hvordan Jane Goodall blev en af USA’s mest bemærkelsesværdige videnskabsmænd – uden en universitetsuddannelse
Da Jane Goodall først ankom til Gombe Stream Game Reserve i det nuværende Tanzania i 1960, vidste man meget lidt om chimpansernes verden. Men den 26-årige sekretær skulle senere komme til at gøre banebrydende opdagelser gennem sine fordybende, uortodokse observationer, selv om hendes resultater blev hånet af videnskabsfolk i begyndelsen.
Faktisk var Goodalls tilgang – og mangel på formel akademisk uddannelse – nøglen til hendes metode med at registrere personlighedstræk og navngive sine forsøgspersoner i stedet for at nummerere dem, som traditionen dikterede dengang.
Goodall havde ikke råd til college, så hun tog en sekretæruddannelse
Goodall var født i London og havde længe været fascineret af både Afrika og dyr, siger Anita Silvey, forfatter til bogen Untamed: The Wild Life of Jane Goodall. Tarzan-bøgerne, som naturligvis indeholdt en figur ved navn Jane, og Dr. Dolittle-bøgerne var favoritter.
“Da jeg var 10 år, drømte jeg om at tage til Afrika, bo sammen med dyr og skrive bøger om dem”, fortalte Goodall til CNN i 2017. “Alle grinede af mig, fordi jeg bare var en pige, og vi havde ingen penge, da Anden Verdenskrig rasede.”
Ude mulighed for at få råd til at gå på college og opfordret af sin mor til at lære at skrive og bogføre, søgte Goodall fast arbejde ved at gå på sekretærskole.
“Hun havde brug for at forsørge sig selv, og hun og hendes familie mente, at med en sekretæruddannelse ville hun altid kunne få et job,” siger Silvey.
Leaky blev tiltrukket af Goodalls observationsevne
Men Goodall fandt kontorarbejde kedeligt, og da en veninde inviterede hende på en længere rejse til familiens gård nær Nairobi i Kenya, brugte hun tid som servitrice for at tjene penge til rejsen. Som 23-årig ankom hun og blev kort efter tilbudt et job som ansat hos den berømte palæoantropolog Louis Leakey på et naturhistorisk museum. Leakey mente ifølge National Geographic, at Goodalls mangel på formel videnskabelig uddannelse sammen med hendes passion for dyr ville gøre hende til det rette valg til at studere chimpansernes sociale liv i Gombe, og Jane var begejstret for idéen.
“Han ville have en observant person, der ikke var forblændet af videnskabelig teori”, siger Shivey. “Da han tog Jane med rundt i en jeep, opdagede han, at hun kunne se og navngive alle dyrene i området.”
En anden test: Leakey gav Goodall et sæt kort og spurgte hende, hvilke der var sorte og hvilke der var røde ved kun at se på bagsiden af kortene. “Hun kunne ikke sige det til ham, men viste ham alle de bøjede hjørner,” siger Shivey. “Han havde udført denne test mange gange, ofte med mænd, som ikke kunne se de bøjede hjørner. Generelt mente Leakey, at kvinder var mere opmærksomme end mænd, og han valgte tre kvinder (Goodall, Birutė Galdikas og Dian Fossey) til at forske i chimpanser, orangutanger og gorillaer.”
Jane Goodall sammen med en chimpanse
Foto: Jane Goodall med en chimpanse
Foto: I sin bog fra 2010, Jane Goodall: 50 Years at Gombe, bemærker Goodall, at fordi hun ikke gik på college, havde Leakey svært ved at finde finansiering til forskningen.
“Til sidst fik han dog en seks måneders bevilling fra Leighton Wilkie, en forretningsmand fra Des Plaines, Illinois, med interesse for menneskets evolution,” skriver hun. “De britiske myndigheder havde nægtet at lade en ung pige gå alene ud i skoven – så min mor, Vanne, meldte sig frivilligt til at ledsage mig.”
I 1960 begyndte Goodall sine observationer og gav chimpanserne navne, såsom Goblin, Freud og Frodo.
“Hun valgte en uortodoks tilgang, idet hun fordybede sig i deres levested, oplevede deres komplekse samfund som en nabo snarere end en fjern observatør og trodsede videnskabelige konventioner ved at give dem navne i stedet for numre”, ifølge Jane Goodall Institute. “Hun kom til at forstå dem ikke kun som en art, men som individer med personligheder, komplekse hjerner, følelser og langvarige bånd. Hendes opdagelser om chimpansernes værktøjsfremstilling er fortsat en af de vigtigste opdagelser i primatologiens verden.”
Selv om hun ikke havde en bacheloruddannelse, fik Goodall til sidst sin ph.d.
Med Leakeys indflydelse gik Goodall ifølge Shivey ind på et ph.d.-program på Cambridge University i 1962 uden en bacheloruddannelse – en af kun en håndfuld, der gjorde det, selv om hun ikke ligefrem var begejstret for det.
“Jeg lavede kun denne afhandling for Leakeys skyld,” fortalte Goodall til BBC. “Jeg havde aldrig haft en ambition om at blive videnskabsmand og være en del af den akademiske verden.”
Ifølge BBC blev hun nedladende behandlet af sine overvejende mandlige klassekammerater, fordi hun gav chimpanserne navne og personligheder. “Jeg gav dem ikke personligheder, jeg beskrev blot deres personligheder,” sagde hun til nyhedskilden. “Nogle forskere sagde faktisk, at jeg må have lært dem (at bruge redskaber). Det ville have været fantastisk, hvis jeg kunne have gjort det.”
Og som hun sagde under One Young World-topmødet i London i 2019, blev hendes forskningsmetoder ofte afvist i Cambridge.
“Du kan ikke dele dit liv på en meningsfuld måde med en hund, en kat, en kanin og så videre, uden at vide, at professorerne tog fejl,” sagde hun ifølge CNBC. “Og nu er især dyrs intelligens noget, som folk virkelig er interesseret i.”
Goodall fik en ph.d. i etologi, videnskaben om dyreadfærd, i 1966 og fortsatte sin forskning i Gombe i yderligere 20 år.
“Hun var på det tidspunkt den førende forsker i chimpanser i verden”, siger Shivey. “Da hendes doktordisputats blev forelagt komitéen (uden angivelse af navn), sagde et af medlemmerne, at den skulle sendes til Jane Goodall, fordi hun vidste mere om chimpanser end nogen anden.”