Hvorfor kan jeg ikke bare lukke af for mine følelser?
Jeg bliver ofte stillet dette spørgsmål i mit arbejde med klienter. I en eller anden form tigger klienterne mig om at lære dem, hvordan de kan kontrollere, slukke eller lukke ned for denne del af dem selv. Til tider føles det irriterende, besværligt og endda farligt at føle vores følelser. Klienterne er rædselsslagne for at blive opslugt og ødelagt af det, de føler, og begynder derfor en livsstil, hvor de løber fra disse følelser, der er svære at slippe væk fra. Uanset hvor hårdt vi sprinter væk, har disse følelser på en eller anden måde en måde at indhente os.
Så, hvorfor kan jeg ikke bare lukke af for mine følelser?
Lad mig starte med at fortælle dig, hvad du allerede ved: At lukke af for dine følelser effektivt og helt er næsten umuligt. Og i de sjældne tilfælde, hvor det er muligt, sker det ikke uden alvorlige og katastrofale konsekvenser. Problematiske forhold og et endnu mere uroligt sind er to af de klareste konsekvenser, som jeg ser, når klienter forsøger at lukke af for det, de føler.
Da vi ikke kan slukke for denne nagende del af os selv, er den klareste vejledning, jeg kan tilbyde dig, at gøre det eneste, der er tilbage: at blive venner med dine følelser. Når du finder dig selv helt utrøstelig, fordi din partner har gjort eller sagt noget, der ikke burde have været en stor ting, så tag det til efterretning. Når du finder dig selv med lyst til at slå et hul i væggen eller skrige ukontrolleret, så hold en pause. I de øjeblikke, hvor du ikke kan tale dig selv til at tage dig sammen, så stop. Tag et øjeblik.
Hvad kan jeg så gøre?
I stedet for at forsøge at vride dine følelser ind, så kig mod dem og spørg: Hvad sker der her? (Advarsel – tonen er vigtig her. Dette er ikke et hårdt, nedladende eller grusomt spørgsmål. Det skal lyde venligt, blødt og så afvæbnende, at du måske bliver tvunget til at græde). Mindede det umærkelige blik fra din partner dig om dengang, for mange år siden, hvor du blev behandlet med farlig grusomhed? I det øjeblik, før du havde lyst til at eksplodere, oplevede du, at du gik i panik over, at du måske ville blive forladt ligesom i den situation, du ønskede, du kunne glemme?
Find tråden af erindringer
Mit gæt er, at du finder en tråd ind i tidligere oplevelser, der har gravet sig ind i dit væsen så usynligt, at det føles som en del af din hud nu. Men det er her, du må give dig selv empati for at helbrede og reparere. Forestil dig, at du taler til dig selv, som om du var en blå mærket og bange seksårig. Det er med blidhed og medfølelse. Det lyder noget i retning af: “Selvfølgelig var du skrækslagen. Det giver god mening. Det øjeblik føltes præcis, som det føltes at være så alene for alle de år siden. Jeg er så ked af, at du blev tvunget til at føle det sådan.”
Der er håb om helbredelse
Sådan længe vi ikke giver ressourcer til de sårbare, unge og underfrankerede dele af os selv, vil vores kroppe og sind blive ved med at vakle, indtil vi lytter. Det er et komplekst og vanskeligt arbejde at udføre. Mind dig selv om, at der er en god og gyldig grund til, at du har undgået dine følelser – nogle gange overvælder og skræmmer de virkelig. Men hvis du læser dette indlæg, betyder det måske, at du nu er klar og stærk nok til at smide det panser, du har båret i lang tid. Måske er det på tide at vokse til en person, der kan føle dine følelser og alligevel også være i fred med dem.