John Marshall Harlan
John Marshall Harlan, (født 20. maj 1899 i Chicago – død 29. december 1971 i Washington, D.C.), dommer ved USA’s Højesteret fra 1955 til 1971.
Han var barnebarn af John Marshall Harlan, der sad i Højesteret fra 1877 til 1911. Den yngre John Marshall blev uddannet fra Princeton University i 1920, tog sin kandidatgrad fra University of Oxford i 1923 og fik sin juridiske embedseksamen fra New York Law School i 1924, hvorefter han blev optaget som advokat det følgende år. Han praktiserede derefter som advokat og beklædte adskillige offentlige poster, tjente i hærens luftvåben under Anden Verdenskrig og genoptog sin prestigefyldte advokatvirksomhed efter krigen. I 1954 blev han udnævnt til dommer ved U.S. Court of Appeals af præsident Dwight D. Eisenhower, og få måneder senere udnævnte Eisenhower ham til højesteret.
Harlan viste sig at være et samvittighedsfuldt og fast uafhængigt medlem af domstolen, som var kendt for sine klare og nøje begrundede udtalelser. Han troede på, at man skulle opretholde en streng skillelinje mellem føderale og statslige myndigheder, og han modsatte sig den tendens, som Domstolen under overdommer Earl Warren havde til at blande sig i det, som Harlan betragtede som spørgsmål, der ikke hørte under dens strengt forfatningsmæssige kompetenceområde. Denne holdning gav ham ry for at være konservativ, på trods af den moderate karakter af nogle af hans udtalelser.