Mad under borgerkrigen
Kød var bl.a. det populære svinekød, især i syd og vest, oksekød, især i form af corned beef, kalkun og kylling, og lam eller fårekød, generelt i nordøst og sydvest. Nordboerne kunne lide irske kartofler, mens sydboerne foretrak søde kartofler. Kartofler blev serveret i forskellige former, herunder kartoffelmos, kogte, stuvede, bagte og kammuslinger. Nogle “tyskere stegte” deres kartofler, mens restauranterne i byerne begyndte at servere en ny ret i slutningen af borgerkrigen: “franskstegte” kartofler. Ris blev normalt kun serveret i risproducerende regioner.
Grøntsager blev generelt overkogt, og kun velhavende amerikanere spiste grøn salat. Rå selleri var dog en national undtagelse, og majs var fortsat en populær og tilpasningsdygtig grøntsag. Rå frugt blev nydt i hele landet, så vidt muligt til hvert måltid.
Bagværk blev spist i store mængder. I nord var hvedebrød populært, mens kiks var standardmad i vest og syd. Græskartærte og hakkekage blev spist i New England; rosintærte og æbletærte i Vesten; og pekannøddetærte, citrusfrugttærte og sød kartoffeltærte i Syden. Kokke og bagere i hjemmet, som regel kvinder, havde dårlig samvittighed over at købe bagværk fra kommercielle bagere, så kun få af disse kommercielle virksomheder blomstrede.
På grund af den stigende tilgængelighed af dåsemad, kølevogne og fremstillede mejeriprodukter fik amerikanerne adgang til et større udvalg af fødevarer. I 1860 købte de fem millioner dåsevarer, hvoraf den største mængde blev købt i Vesten. Amerikanerne kunne generelt godt lide ost og købte i stigende grad fabriksfremstillede produkter i stedet for at lave ost derhjemme. I Østen mistænkte mange imidlertid konservesvarer for at være usunde, og kvinder anså brugen af dem for at være tegn på, at kvinden i huset ikke kunne lave mad.
Morgenmad var normalt et stort og solidt måltid. Selv i byen fastholdt amerikanerne gårdens praksis med at styrke sig selv til en hård arbejdsdag. Amerikanere fra middelklassen spiste beefsteak eller svinekød, æg, stegte kartofler, frugttærte, hotcakes og kaffe. I koldt vejr blev grød populært. Forskellige regioner i landet havde deres egne versioner af hotcakes: boghvedekager, riskager, majskager, griddle cakes, kærnemælkskager, surmælkskager, flapjacks, slapjacks, hominy cakes, friturestegte kager og vafler. Nogle familier spiste doughnuts, som var faste former i stedet for de runde stykker med huller, som blev populære senere i århundredet. Mens børn ofte drak mælk, og te og varm chokolade dukkede op til morgenmaden, var kaffe fortsat den dominerende morgendrik.
De fleste amerikanere kom, hvis det overhovedet var muligt, hjem omkring middagstid eller kl. 13.00 for at spise middagsmad, som de kaldte “middag”. Middagen var normalt et tungt måltid, både på grund af den store mængde mad, der blev serveret, og fordi meget af maden blev stegt i smør, spæk eller baconfedt. Aftensmåltidet bestod normalt af kød og ofte også af kartofler.
Supper blev normalt serveret mellem klokken seks og syv. Hvis aftensmaden havde været tung, var aftensmaden som regel et let måltid med koldt kød, kolde kogte kartofler eller en slags kartoffelsalat og frugt. Dette hurtige og lette måltid ville give familiemedlemmerne mulighed for at nyde et par timers aftenunderholdning, såsom læsning eller håndarbejde, inden sengetid.