Cantus firmus
Cantus firmus (c.f.) er en selvstændig og afbalanceret melodisk linje, der skal bruges til skriveøvelser i et system, der er kendt som artkontrapunkt. Den første opgave vil være at konstruere en linje, der har de rette kvaliteter:
- Singbarhed (vokal idiom)
- Melodisk flydende
- Equilibrium (neutralitet, homogenitet)
- Slutning
- Konturens godhed
- Sammenhæng
For at opnå disse kvaliteter vil vi overholde visse faste procedureregler:
- Maksimum omkreds på en tiendedel (alt- eller tenorregister foretrækkes)
- Der anvendes kun diatoniske toner (i øjeblikket kun dur-systemet)
- Alle toner er af samme varighed (konventionelt er det hele toner)
- Ingen gentagelser af toner er tilladt
- Første og sidste tone er begge toniske, og i samme register
- Ingen dissonante spring er tilladt (P4 er kun konsonant i melodien)
- Ingen spring større end en 8ve er tilladt
- Ingen serie af tre noder må definere en 7. eller større dissonans
- Finaltonen skal være forudgået af enten grad 7 eller grad 2
- Apex (højeste tone) må ikke være den ledende tone
- Apex-tonen må kun forekomme én gang
- Præference for konjunkter (trinvis) bevægelse frem for disjunkter
- Præference mod to på hinanden følgende spring i samme retning
- Når spring efterfølges af skridt, præference for retning modsat springets. (Præferencens styrke øges med springets størrelse.)
- Præference for variation i bevægelsens art og retning
- Præference mod dannelse af interne grupper gennem registermæssig isolation, sekventiel gentagelse eller andre midler
- Præference for moderation i længde (8-15 toner)
Vi vil også holde os visse tendenser eller præferencer for øje:
Nogle af disse tendenser (f.eks. nr. 12 og 15) arbejder på tværs af hinanden. En del af opgaven med at skrive c.f. er at forene disse modsatrettede kræfter ved at bruge god intuitiv dømmekraft.
Back to the Music 103 home page…