“Den procedure, der gjorde mig tør igen efter ni år med inkontinens”
PETER: Som en veltrænet landmand på 65 år var det et stort chok, da jeg fik konstateret prostatakræft tilbage i 2008. Min kone og jeg undersøgte alle behandlingsmuligheder og valgte robotassisteret kirurgi, som dengang stadig var i sin tidlige udvikling i Det Forenede Kongerige.
Operationen gik godt. Min fremragende urolog havde sagt, at vi lige havde fået tumoren, inden den var brudt ud af prostata, og min familie var meget lettet, da han bekræftede, at det var usandsynligt, at kræften ville vende tilbage.
Jeg var ude af hospitalet på to dage, men måtte bære kateter i to uger – det var ret elendige uger. Det var slet ikke smertefuldt, men det var ubehageligt. Det blev ved med at sætte sig fast i ting og lækkede konstant. Det blev bedre, da kateteret blev fjernet, men jeg var stadig inkontinent.
Til at begynde med var det virkelig slemt. I de første to måneder krævede det to til tre bind i størrelse to. Det blev senere reduceret til kun én bortset fra, da jeg forsøgte at komme tilbage til at cykle, hvilket forårsagede meget mere lækage. Efter en operation i det område er der en masse skader, og man er meget følelsesløs. Når man stiger af cyklen efter en tur, er man så følelsesløs, at man ikke engang ved, om man tisser eller ej, så man kan få katastrofale og meget pinlige uheld. En ny sadel designet til mænd med prostataproblemer, som jeg fandt på internettet, hjalp dog på det.
I de næste ni år var livet godt, men selv om jeg fulgte instruktionerne om bækkenbundsøvelser, som jeg ved virker for nogle mænd, blev min inkontinens langsomt forværret. I det første år eller to brugte jeg et bind i størrelse 1 – det letteste. Efter to år var jeg gået over til nummer to, og i de sidste par år brugte jeg nummer tre, som skulle skiftes flere gange om dagen. Hver af disse kan rumme en betydelig mængde urin.
Jeg var forbløffet over, hvor positiv og fortrøstningsfuld jeg var
Eventuelt, efter at have deltaget i et møde i en støttegruppe om inkontinens efter operation, søgte jeg råd hos den specialistkirurg, som talte der. Jeg var forbløffet over, hvor positiv og selvsikker han var, da han sagde, at der ikke var nogen grund til, at nogen skulle lide under dette. Han fortalte mig om to kirurgiske behandlinger af vedvarende urininkontinens hos mænd, der har fået foretaget en prostatakirurgi, nemlig den kunstige urinlukkemuskel (AUS) og den mandlige slynge.
Vi diskuterede de to muligheder meget indgående. Som alle behandlinger kan der være bivirkninger såvel som risici ved operationen. Han var meget omhyggelig med at rådgive mig om, hvorvidt dette var det rigtige for mig, og han gav mig en masse oplysninger, hvor han sammenlignede de kendte risici ved den kunstige urinrørsslutter med de mindre kendte langsigtede risici ved slyngeproceduren.
Som privat patient kunne jeg selv vælge, og efter omhyggelig søgning på nettet valgte jeg slyngen. Jeg skulle igennem en screeningsproces for at vurdere, hvor godt min blære fungerede, og derefter blev jeg opereret i august 2017. Jeg fik en rygmarvsblokade i stedet for den normale fuld narkose, hvilket førte til en hurtig bedring. Jeg var ved at tage af sted næste morgen, men fandt ud af, efter at jeg havde fået fjernet natkateteret, at jeg ikke kunne tisse. Jeg var en af de patienter, der har dette problem på grund af ekstrem irritation af operationsstedet. Jeg havde meget lidt smerte – kun ubehag.
For indgrebet kunne jeg kun spille i ca. en halv time, og derefter skulle jeg skifte bind. Nu er jeg tilbage til det normale.
Der skulle anlægges endnu et kateter, hvilket var meget bekymrende. Jeg tænkte: “Åh nej, hvad har jeg gjort?”. Men efter en uge blev det fjernet, og til min store glæde var jeg fuldt ud kontinental og i stand til, med et vist besvær, at tisse. Denne vanskelighed varede ved i næsten en måned, men efter ni uger var jeg fuldstændig kontinental, brugte ingen bind og kunne tisse uden problemer.
Jeg var fuldstændig forbløffet, da det gik op for mig, at indgrebet havde virket – jeg var helt oppe i det blå. Det er stadig en lidt anderledes oplevelse at tisse, men jeg har fået mit liv tilbage. Jeg dyrker meget sport, og før indgrebet kunne jeg kun spille i ca. en halv time, hvorefter jeg måtte gå hen og skifte bind. Nu er jeg tilbage til det normale.
Jeg ville gerne dele min erfaring med andre mænd, fordi det er dejligt at have noget positivt at sige om inkontinens efter behandling for prostatakræft. Jeg siger ikke, at alle mænd vil få et så godt resultat, men både jeg og en nær ven, der også har gennemgået indgrebet, er meget, meget tilfredse med vores oplevelse.