Oprindelsen af den kinesiske brandøvelse
I dag fandt jeg ud af oprindelsen af den kinesiske brandøvelse.
I Første Verdenskrig fandt britiske soldater på udtrykket “kinesisk landing” for at beskrive en klodset eller dårlig landing. Det skal bemærkes, at det oprindeligt ikke var ment som en antydning af, at kinesiske borgere ikke kunne lande et fly godt eller noget i den retning; det kom snarere af det faktum, at soldaterne ved en dårlig landing ofte brugte udtrykket “one wing low” for at beskrive dette. Når dette blev sagt hurtigt, mindede det lidt om det kinesiske sprog i lyden for de britiske soldater, deraf “kinesisk landing”. Dette udviklede sig senere til at beskrive enhver klodset eller ubehjælpsom landing. Til sidst spredte det sig til andre vendinger, hvor alt, hvad der blev gjort klodset eller ubehjælpsomt, blev kaldt et “kinesisk X”, hvor X er det, som handlingen var.
Denne formulering kom også til at betyde alt, hvad der blev gjort på en forvirret eller uorganiseret måde. Man mener, at oprindelsen til dette stammer fra den stærke kontrast mellem den britiske og kinesiske kultur, hvor briterne betragtede mange ting, som kineserne gjorde, som forvirrende og svære at forstå ud fra deres kulturelle perspektiv. Således blev omkring tiden for Første Verdenskrig enhver brandøvelse, der blev udført på en uorganiseret eller forvirret måde, af de britiske soldater kaldt en “kinesisk brandøvelse”.
Med hensyn til billegen, hvor alle hopper ud af bilen, som om bilen er i brand, når den holder stille; derefter løber de kaotisk rundt; og derefter hopper de ind igen, er det ukendt, hvornår og hvor denne leg præcist blev almindelig. Den første dokumenterede henvisning til denne leg, med navnet “Chinese Fire Drill”, er fra begyndelsen af 1970’erne. Der er dog beretninger fra folk, der levede helt tilbage i 1940’erne, som siger, at dette spil med navnet “Chinese Fire Drill” fandtes allerede dengang. Det antages ud fra dette, eftersom der ikke er nogen beretninger om, at spillet med dette navn fandtes før 1940’erne, at navnet blev bragt tilbage til Amerika af soldater, der kæmpede under 2. verdenskrig, som fik det fra britiske soldater, og på et tidspunkt blev det tildelt bilspillet, som sandsynligvis allerede fandtes på det tidspunkt, men som enten manglede et navn eller havde et andet navn.
Nødvendigt at sige, at denne fraseologi typisk ikke falder i god jord hos kinesiske borgere af indlysende årsager, og af hensyn til den politiske korrekthed er de fleste af disse “Chinese X”-fraser forsvundet, selv om nogle af dem stadig er noget almindelige i Storbritannien.
Bonus politisk ukorrekte fraser:
- Dutch Courage (også kaldet “liquid courage”): Dette er mod, der stammer fra at blive beruset af alkohol. Det første dokumenterede tilfælde af dette idiom var i Edmund Wallers Instructions to a Painter fra 1665. “Hollænderne mister deres vin og al deres brandy, de mister det, som deres mod vokser af.” Udtrykkets oprindelse stammer fra en hollandsk læge ved navn Franciscus Sylvius, som opfandt gin og ordinerede det som en form for medicin til britiske soldater, der kæmpede i 30-årskrigen, og som især brugte det til at berolige soldaterne umiddelbart før kamp. Da de vendte tilbage til England, bragte soldaterne gin med sig hjem og udtrykket “Dutch Courage”.
- Indian Summer: Denne har et par forskellige betydninger. Den mest almindelige er en periode efter den første frost, eller når vejret er blevet koldt, i det sene efterår, hvor vejret varmer op igen i en periode, inden det igen bliver koldt; den anden er den varmeste periode af sommeren, typisk i juli eller august; den tredje er, når noget blomstrer ukarakteristisk senere på sommeren.
- Chinese Whispers (også kendt som Telephone, når det spilles som et spil): Når en person fortæller en person noget, fortæller denne person det til en anden person og så videre, og historien bliver forvrænget undervejs.
- Der er en urban legende, der siger, at den første brug af udtrykket “kinesisk brandøvelse” fandt sted under en brandøvelse i et maskinrum i den britiske flåde. I denne øvelse deltog både britiske officerer og kinesiske officerer i øvelsen (hvorfor kinesiske officerer gjorde tjeneste om bord på et britisk skib er et mysterium, men denne slags urbane legender kan ikke bindes af logik). Under alle omstændigheder skulle soldaterne danne to spandrækker, en på styrbord side og en på bagbord side. Styrbordssiden skulle fylde deres spande og sende dem videre til maskinrummet, hvor de ville blive smidt på ilden. Bagbordssiden skulle derefter fylde deres spande med det vand, der ophobede sig i maskinrummet fra styrbordssidens linje. På grund af sprogforvirring mellem de kinesiske soldater og de britiske soldater var det, der angiveligt endte med at ske, at besætningen fra styrbords side skulle hente vandet og derefter løbe over til bagbords side for at dumpe det tilbage i havet. På det tidspunkt begyndte alle at løbe rundt og gøre dette. <sarcasme>Jeg ved ikke med dig, men for mig lyder den historie yderst plausibel og er meget sandsynligt, at det er den sande oprindelse til udtrykket “kinesisk brandøvelse”.</sarcasme>