Real Archaeology
Segovia, Spanien beviser behovet for et åbent sind før, under og efter arkæologiske udgravninger. Denne lille spanske by, der er hjemsted for en af de bedst bevarede romerske akvædukter i verden, er rig på historie og information omkring interkulturelle interaktioner.
Romersk akvædukt i Segovia, Spanien. Den er formentlig bygget 112 e.Kr. og rummer mange arkæologiske artefakter, økofakter og funktioner.
Denne akvædukt er repræsentativ for arkæologiske funktioner eller menneskeskabte ændringer af landskabet, som ikke kan flyttes, inden for steder med tidligere menneskelig aktivitet, som hentyder til de daglige rutiner, processer og værdier fra tidligere generationer (Renfrew, 40). Akvædukter fungerer især som beviser for handel mellem stater og samfundsstrukturer, både socialt og geografisk. De, der boede tættere på akvædukten, høstede fordelene af dens tilstedeværelse og endte med at være relativt begunstiget. Efter anlæggelsen af akvædukten blev byudviklingen gennemført i forhold til dens placering. I dag tager Segovia hensyn til den aktive akvædukt, når man udvider byen og planlægger fejringer af dens historie og kultur.
Segovia, Spanien med den romerske akvædukt, der løber gennem byens centrum.
Akvæduktens eksistens strækker sig længere tilbage i historien, end man tidligere har troet. For nylig opdagede et hold arkæologer en artefakt fra akvæduktens fundamenter fra en udgravning, der stammer fra 1998. Fundet af en “gammel romersk mønt, der blev præget mellem 112 og 116 e.Kr.”, tyder på, at der fandtes romerske forbindelser i Segovia før den oprindelige tidslinje (Martín, El País). Dette fund understreger vigtigheden af at evaluere artefakter, økofakter, funktioner og palimpsester på arkæologiske steder i forhold til hinanden for at forme opdagelser baseret på kontekstuelle spor.
Dette fund peger ikke kun på Segovias alder som helhed, men det er også repræsentativt for daglige aktiviteter og samfundsstrukturer. Den romerske mønt beviser, at civilisationen på det tidspunkt havde et struktureret handelssystem, der involverede monetær håndgribelig valuta snarere end, eller sammen med, byttehandel. Den hentyder til det antikke Segovias velhavende karakter og understreger vurderingen af effektivitet og handel i byen under romersk indflydelse. Det faktum, at akvædukten stadig er i brug i dag, beviser kun, at lignende værdier omkring handel og effektivitet stadig eksisterer. Derfor viser misforståelser om “tabte civilisationer”, der går tilbage til e.Kr. sig at være falske på baggrund af forskellige beviser, hvoraf brugen af akvædukten er det mest fremtrædende. Dette understreger behovet for konstant udvikling og åbenhed i forskningen for at tilvejebringe kontekstuelle spor om verdens historie. Viden om fortiden vil hjælpe til at forstå nutiden og fremtiden, da “tiden” fungerer cyklisk. Det er vigtigt hele tiden at genopdage verden i nye kontekster og fortsat stille kritiske spørgsmål.
Kilder:
PAÍS, EL. “Alder af Segovia-akvadukt revideret efter fund af gammel mønt”. EL PAÍS, Síguenos En Síguenos En Síguenos En Twitter Síguenos En Facebook Síguenos En Twitter Síguenos En Instagram, 1 nov. 2016, elpais.com/elpais/2016/11/01/inenglish/ 1477997248_304960.html.
Renfrew, Colin, and Paul G. Bahn. Archaeology Essentials: Teorier, metoder, praksis. 3rd ed. London: Thames & Hudson, 2015.
Fotokilder:
Fletcher, Taylor. “Safe Travels >>>>.” Pinterest, 4. nov. 2013, www.pinterest.com/pin/ 17099611707575648596/.
Viderere læsning:
“Aqueduct of Segovia”. World Monuments Fund, www.wmf.org/project/aqueduct-segovia.
.